Efter års usikkerhed er der nyt om lokalt kurbad

Thisted Kommune vil fortsat selv drive Sydthy Kur- og Svømmebad, men i en tilpasset version, skriver TVmidtvest.dk.

Beslutningen kommer efter kritik fra Ankestyrelsen, som i januar 2024 vurderede, at kommunens hidtidige drift var ulovlig på grund af pakkeløsninger med wellness- og massageydelser.
Kommunen har siden undersøgt tre modeller: fortsat kommunal drift, bortforpagtning eller salg af kurbadet.

Ifølge Thisted Kommune er fortsat kommunal drift både den bedste og billigste løsning.
Økonomiske beregninger viser, at driften kan fortsætte med et årligt tilskud på omkring to millioner kroner.

Ved bortforpagtning eller salg ville tilskuddet til en ekstern aktør stige til mellem fire og seks millioner kroner om året.

Kommunen skal desuden fortsat tilbyde skolesvømning, hvilket gør ekstern drift dyrere.

Preben Dahlgaard fra Venstre siger, at økonomien er den afgørende faktor for beslutningen.
Sagen behandles nu i politiske udvalg, inden den endelige beslutning træffes i kommunalbestyrelsen. Preben Dahlgaard afviser ikke, at andre løsninger kan blive aktuelle på længere sigt, hvis forudsætningerne ændrer sig.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Ikke-kategoriseret

Over 300 millioner kroner til sundhedsindsatser på blandet andet Mors

Pengene skal bruges til nære sundhedsindsatser, herunder etablering af nærhospitaler og lokale sundhedstilbud tæt på borgerne.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Sparekassen Thy afviser problemer med at få finansieret lokale boligkøb

Den problemstilling, politikerne ønsker at fremelske, eksisterer efter min bedste overbevisning ikke, siger Ole Beith.
3 min read
Thy, Topnyheder

Offentlig høring om urørt skov i Thy

Naturstyrelsen har åbnet høring af 40 forvaltningsplaner for urørt skov på statens arealer, herunder Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage i Thy.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.