Dyrevelfærd vigtig for LandboThy´s medlemmer

At dyrevelfærden er i orden er i alles interesse – ikke mindst landbrugets. Dette er også baggrunden for, at LandboThy har en dyrevelfærdsgruppe.

I gruppen indgår folkevalgte og ansatte med forskellig baggrund og forskellige kompetencer inden for produktionsdyr.

Mette Iversen, der er mælkeproducent ved Erslev på Mors, er formand for gruppen. Daglig leder og sekretær for gruppen er kvægrådgiver Helle Sievertsen. Hovedformålet med gruppen er at medvirke til at løse problemstillinger omkring manglende dyrevelfærd i landbruget.

– Hvis en borger ser eller oplever noget, der vurderes til ikke at være god dyrevelfærd, er der mulighed for at hente hjælp i gruppen. I første omgang til en afklaring af situationen. Er der problemer med dyrevelfærden, vil det blive forsøgt i samarbejde med besætnings-ejeren at få rettet op på forholdene, så situationen ikke udvikler sig til en egentlig dyreværnssag. I nogle tilfælde viser det sig, at der ikke er problemer, men vi vil hellere have en henvendelse for meget end en for lidt. Andre gange er der problemer, og de er blevet løst i et samarbejde med besætningsejeren af dyrene, fortæller Kvægrådgiver Helle Sievertsen.

LandboThys dyrevelfærdsgruppe har ingen myndighed, kan problemet ikke løses i et samarbejde, er der kun en mulighed tilbage, en mulighed som alle borgerne i øvrigt har – en henvendelse til politiet.

Virkeligheden hos de fleste
Hos langt de fleste landmænd er forholdene for produktionsdyrene og pasningen af dem i top.  Også når det er andre end erhvervet selv, der bedømmer dette.

– De bedste resultater produktionsmæssigt og økonomisk opnår landmænd, når der er god dyrevelfærd i deres besætning, uanset besætningens størrelse. Større besætninger bliver i øvrigt oftere kontrolleret end de mindre, og der er regler for antal dyrlægebesøg om året, fortæller Helle Sievertsen.

Mindre besætninger skal minimum tilses af dyrlæge en gang årligt
Lovgivningen i Danmark er sådan, at mindre dyrehold skal tilses af en dyrlæge minimum en gang årligt.

En del besætningsejere med små besætninger, får dog ikke bestilt disse besøg.

– Er dyrene ikke direkte syge, hvorfor så sende bud efter en dyrlæge? Der kan godt være problemer med dyrevelfærden i en besætning, selvom dyrene ikke er direkte syge. Når vi vil det bedste for vores dyr, er det en rigtig god idé, at kigge på besætningen minimum en gang om året sammen med en anden fagperson. Hermed skal der lyde en opfordring til ejere af mindre besætninger at sikre dette, siger Helle Sievertsen.

Dyrene skal kigges ekstra efter om sommeren
I sommerperioden skal alle, der har dyr, være særlig opmærksom på dyrenes mulighed for altid at have adgang til frisk vand.

Kommer der en periode med tørke, kan det også være nødvendigt at øge arealet, dyrene afgræsser på eller tilbyde andet foder.

– I halm er der meget lidt energi – det er mest fyld, så mangler der foder, er det sjældent nok blot at give dyrene noget halm. Økologiske kalve, der er under 6 mdr., skal have adgang til skygge, når de er på græs, derudover er det en rigtig god idé, at dyr kan gå i skygge, når solen bager, forklarer siger Helle Sievertsen.

Og hos LandboThy er man klar til at høre fra offentligheden, hvis der er ting, man ikke mener er i orden.

– Hvis man bliver opmærksom på produktionsdyr og heste, der ikke får den nødvendige fodring og pasning eller, hvor men er usikker på, om dyrevelfærden er i orden, er men meget velkommen til at henvende sig til dyrevelfærdsgruppen, hvorefter vi vil undersøge sagen, siger Helle Sievertsen.

Henvendelsen til gruppen sker via LandboThy på tlf. 9618 5700.

Forfatter

Related posts

Top