Dueholmskolen lukker ned for madordning

Frygten for smitte af den verdensomspændende coronavirus Covid 19 får nu også konsekvenser for Dueholmskolen i Nykøbing.

Her har man fra idag valgt at lukke madordningen ned. Skolen skriver på facebook, at ordningen lukker ned pr. dags dato. Derudover tilrettelægges undervisningen således, at man på skolen undgår større forsamlinger af elever på skolen ud over klassestørrelse.

– Vi vil således ikke lave sammenlæsninger, fælles foredrag, skolekoncerter og -teater, møder og andre samlinger af elever, som ellers er en vigtig del af dagligdagen på Dueholmskolen, skriver skolen.

Derudover undervises der kun i svømning med én klasse ad gangen. De klasser der ikke kan svømme tilbydes undervisning på skolen.

 

Forfatter

Related posts

Top