“Due-dræberen” Martin er på spil igen

Tilbage i september fortalte vi historien om Martin Poulsen, der af Thisted Kommune er hyret som reguleringsjæger.

Det betyder at han har til opgave at skyde, og efterfølgende fjerne, byduer og forvildede tamduer ved bl.a. byens sygehus. Problemet dengang var bare, at han ofte oplevede at blive meldt til politiet af borgere som frygtede at et galning med et gevær var løs i gaderne.

Derfor gør Martin Poulsen nu på Facebook opmærksom på, at han efter et par måneders pause fra reguleringen igen er jagt efter duer. Han blev nemlig kontaktet torsdag aften og fik af vide, at duerne atter var begyndt at samles. Derfor greb han i morges sit våben og drog mod sygehuset:

– Den er god nok. De er begyndt at samles igen. Så for at undgå ødelæggelser på bygninger og lofter, så starter jeg nok en smule op igen, skriver han på det sociale medie i gruppen Thisted Kommunes Byrødder.

Sådan så der ud ét af de steder hvor duerne sidste år hærgede i Thisted. Privatfoto

Skræmmer frem for at udrydde
Målet med reguleringsjagten er ikke at skyde og dræbe alle byen duer, hvilket ville være en umulig opgave. Missionen er derimod at skyde nok duer til, at den resterende del af flokken indser at det nok er bedre at finde et andet sted at være.

En af de duer der i morges blev skudt var i øvrigt en polsk brevdue.

– Den er indrapporteret til det polske “dueforbund”, fortæller Martin Poulsen.

For at undgå at skabe panik plejer han, for en god ordens skyld at orientere politiet om at han er taget på reguleringsjagt, og understreger at alle tilladelser selvfølgelig er på plads. Derudover er han iklædt en skriggul vest med teksten “REGULERINGSJÆGER” trykt på ryggen.

Han opfordrer derfor igen til, at folk slår koldt vand i blodet før de kontakter Politiet.

LÆS OGSÅ:

Martin bliver meldt til politiet flere gange om ugen

 

Forfatter

Related posts

Top