DSB melder om udsolgt af 50.000 rejsepas

OPDATERING kl. 8.30: DSB oplyser, at der nu er udsolgt af rejsepassene

Rejsepassene, der giver mulighed for at rejse i sommerlandet i otte dage med tog, metro, bus og letbane, er særdeles eftertragtede.

De i alt 50.000 rejsepas, som koster 299 kroner, blev sat i salg tirsdag. Torsdag aften oplyser DSB, at der er solgt 47.000 rejsepas, og skal man tro statsbanernes pressevagt så vil der blive udsolgt i løbet af dagen idag.

Lige fra første salgsdag har der været rift om rejsepassene. I løbet af de første timer af salget tirsdag morgen var der solgt cirka 10.000 pas. Om aftenen var der solgt over 28.000.

Man har mulighed for at købe rejsepasset nu og kan bruge det i perioden 27. juni til 9. august.

Voksne kan tage to børn under 12 år med gratis.

De såkaldte frirejsebilletter er en del af en sommerpakke, der med 700 millioner kroner afsat af Folketingets partier skal sætte gang i forbruget efter udbruddet af coronavirus.

/ritzau/

Foto: Jens Hasse/Chili Foto

Forfatter

Related posts

Top