Dropper markedsføring for 1 million og freder medarbejderne

Der skulle have været fyldt i Jesperhus Feriepark denne påske. Men på grund af corona-krisen er sæsonstarten foreløbigt blevet udskudt til den 20. maj.

De mange aflysninger har allerede kostet ferieparken et stort millionbeløb. En del af at det tabte beløb forsøges nu at blive “henter ind” ved at droppe den traditionelle markedsføring:

– Vi er selvfølgelig nødt til at spare alle de steder vi kan. Men i stedet for at gøre Jesperhus dårligere og risikere(!) at skulle afskedige dygtige medarbejdere mm. er der måske en anden mulighed, skriver Jesperhus på facebook.

Målet er at spare intet mindre end 1 million kroner på marketing-budgettet:

– Dette vil kræve, at vores betalte annoncering erstattes af en anden form for synlighed, skriver Jesperhus og nævner bl.a. den velkendte mund-til-mund-metode som erstatning.

Dermed håber ferieparken på, at dens mange følgere på de sociale medier vil hjælpe med at bakke op i en svær tid:

– Med andre ord kan I hjælpe os økonomisk uden at skulle have penge op ad lommen.

Og opbakningen til initiativet er allerede stor. Således er opfordringen i skrivende stund blevet delt mere end 4.000 gange på få timer.

 

Foto: Jesperhus

Forfatter
Tags

Related posts

Top