– Drop muldvarpejagten i haven

Muldvarpe er sjældent en velkommen gæst hos de danske haveejere.

I starten af efteråret forlader de unge muldvarpe deres mors territorium, for at grave deres egne gange, hvilket resulterer i en masse muldvarpeskud. Og de mange små jordbunker i græsplænen frustrerer haveejerne, som derfor ofte opsætter fælder for muldvarpen.

Men fælderne er i følge Dyrenes Beskyttelsen ikke særlig humane – og selv hvis man fanger muldvarpen er det ofte en stakket frist inden der kommer en ny.

Muldvarpeskud dannes, når muldvarpen bygger sit gangsystem under jorden. Den overskydende jord fra gravearbejdet presses op på jordoverfladen og danner muldvarpeskud. Når først det er færdigt, så afpatruljerer den mest gangene efter bytte og graver ikke så tit nyt.

Derfor lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse, at man skal lade muldvarpen færdiggøre sit gravearbejde. Herefter vil der komme meget få muldskud, som nemt kan udjævnes.

Artiklen her er naturligvis irrelevant for haveejere på Mors, som er et af de steder i landet hvor muldvarpen så vidt vides ikke er til stede under græstæppet.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forfatter

Related posts

Top