Drone generer borgerne i Nykøbing Mors

En drone generer flere borgere i Nykøbing Mors. Den flyver tæt på deres boliger, og specielt er området Fårup i Nykøbing ramt af problemer, skriver Lillian Pedersen i et opråb på Facebook.

Hun bor i Fårup, og har set dronen flyve helt tæt på familiens hus og vinduer.

“Det foregår både om aftenerne og morgener. Den er bl.a. observeret i morges kl 6.00 i vores have. På dette tidspunkt var det helt mørkt udenfor. Vi har tidligere tænkt, at det var børn, der legede, men nu hvor det er på hverdage kl 6-7 og om aftenerne, føler vi os generet af det. Når vi stiller os hen til vinduerne og viser den opmærksomhed, forsvinder dronen med det samme.”, fortæller Lillian Pedersen.

Hun er ikke den eneste, der har følt sig generet af – måske – den samme drone.

“Dronen har også fløjet hen over mit hus og gård en del gange. Jeg bor i Aagade”, skriver Nadja Dyring der bakkes op af flere på siden.

Sagen er anmeldt til Politiet, der har opfordret Lillian Pedersen til at lave et opslag om sagen på de sociale medier, og selvfølgeligt, at man anmelder det til Politiet på 1-1-4, hvis man føler sig krænket af dronen.

Reglerne for flyvning med droner, kan du finde her

Foto : Dose Media, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Kunst og ungekultur i centrum under dansk EU-formandskab

En rullende Ung Kult-bus besøger byer fra august til december med events og samtaler.
1 min read
Sport

DBU tillader rekruttering af U10-spillere fra 1. juli

Hidtil har grænsen været U13, men de nye regler skal skabe klare rammer for en udvikling, der allerede er i gang.
1 min read
Regionalt, Topnyheder

AAU blandt verdens bedste til FN’s verdensmål

Aalborg Universitet har sikret sig en imponerende 9. plads i Times Higher Education’s globale rangliste.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.