Drivvåd onsdag i Thy

Onsdagen bliver en særdeles våd og blæsende omgang. Særligt thyboerne har udsigt til, at det i dag kommer til at regne så meget, at det udgør en tredjedel af den forventede samlede nedbørsmængde for hele januar.

Allerede fra morgenstunden vil der falde nedbør i størstedelen af landet, og i perioder kan regnen gå over i slud eller sågar tøsne – som dog formentlig ikke vil lægge sig på jorden.

– Med temperaturer på blot 2-4 graders varme og kraftig blæst fra sydøst vil det føles råkoldt mange steder, skriver TV2 Vejret på deres hjemmeside.

Op til 20 millimeter regn
Fra morgenstunden, hvor regnen falder tungt over det meste af landet, og frem mod aften, hvor der fortsat vil være regn af og til, kan der visse steder falde op mod 20 millimeter regn.

Det svarer til 35 procent af den normale nedbør i årets første måned – som altså her kan falde på blot 12 timer.

Samlede nedbørsmængder onsdag aften klokken 22. Visse steder over den sydvestlige del af landet kan der falde over 20 millimeter regn. Foto: TV 2 VEJRET

 

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top