Drastisk nedgang i deltagere til Åbne Havne

Årets Åbne Havne på Mors har oplevet en halvering af deltagerantallet i forhold til tidligere år. Et halvt hundrede sejlere og autocampere deltager i årets arrangement imod over 100 sidste år.

To af årsagerne er, at Mors for kun en måned siden lagde jord til Nordisk Autocampertræf med 550 deltagere fordelt på 260 autocampere samt at det i år koster penge at deltage i modsætning til tidligere år.

Morsø Kommune og Morsø Turistbureau vil nu evaluere årets Åbne Havne og herefter tage beslutning om, hvad man vil ændre til næste år.

Åbne Havne fortsætter i dag i Sillerslev og slutter i morgen i Thissinghus.

Læs mere her
Mors invaderes igen af autocampere i denne uge

Forfatter

Related posts

Top