Dolle vokser trods turbulent år

Det er lykkedes Dolle i Frøstrup at øge både omsætningen og overskuddet sidste år – et år som ledelsen kalder turbulent blandt andet på valutamarkedet.

Årsregnskabet viser en stigning i omsætning på 19% til 79,8 mio. kr., mens overskuddet er buldret i vejret med 40% til 10,4 mio. kr.

Adm. direktør Francois Grimal siger til Nordjyske, at det er en målrettet indsats for at forbedre virksomhedens konkurrenceevne samt en modernisering og effektivisering af produktionen i Frøstrup, der er medvirkende til det gode resultat.

Til gengæld har valutakurserne været en udfordring med store udsving i året der er gået. Dolle eksporterer 95% af produktionen til udlandet.

Forfatter

Related posts

Top