Dødens landevej har haft 100 ulykker på 10 år

Den strækning, hvor en 32-årig kvinde mistede livet i går morges, er bredt kendt for at være en af Midt- og Vestjyllands farligste strækninger.

I følge tal fra Vejdirektoratets ulykkessystem, som TV MIDTVEST har fået indsigt i, så tegner Aalborgvej mellem Thisted og Fjerritslev sig for 102 ulykker på 10 år – og i 57 af de ulykker er der personer, som er kommet til skade.

Det er noget af et paradoks, for Aalborgvej er faktisk ikke en særligt trafikeret eller kompliceret strækning, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

– Men vi ser alligevel ulykkerne på især de lange, lige strækninger. Årsagerne er dels høj hastighed, uopmærksomhed og alkohol. Og de lange, lige strækninger – dem har vi jo mange af her i Midt- og Vestjylland, siger Henrik Glintborg, som er leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland.

Ulykken opstod, fordi en 20-årig mand af uransagelige årsager kom over i den forkerte vejbane. Her snittede han en bil, som derefter kørte frontalt sammen med en tredje bil.

Kilde : TV Midt Vest
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

 

Forfatter

Related posts

Top