Dødboldeksperten fra Thy: Martin var med til at sikre FCM pokalen

Da FC Midtjylland i sidste uge kunne hænge guldmedaljerne om halsen, løfte den store pokal og kalde sig pokalmester havde en thybo en aktie med i succesen.

Siden januar har Martin Mark, der er fra Agger men som i dag bor i Ikast, været en del af superligaklubbens førstehold, hvor han er ansat som dødboldstræner med standardsituationer som fokuspunkt.

– Jeg har ansvaret for alle situationer, hvor bolden ligger stille. Det er jo alt lige fra indkast og målspark til hjørnespark, frispark og straffespark. På træningsbanen handler dødboldstræningen om at forberede sig mod den kommende kamp, hvor målet selvfølgelig er at score og selv holde målet rent i forbindelse med standarder, har Martin Mark tidligere forklaret til klubbens hjemmeside.

Pokalfinalen mod OB i sidste uge blev afgjort på straffespark – en straffesparkskonkurrencen, som FC Midtjylland vandt.

Martin Mark begyndte sin trænergerning i det den daværende klub Hurup/VAIF, som i dag hedder HVA Sydthy. Derfra gik turen forbi Thisted FC og AaB, indtil han i 2017 kom til FC Midtjylland. Frem til januar måned, hvor han altså blev en del af trænserstaben for førsteholdet, var han cheftræner FCM’s U15-mandskab.

Foto: FC Midtjylland

Forfatter
Top