DNA fælder brandstifter fra Thy i sag fra 2016

En 24-årig mand fra Thisted er blevet indhentet af fortiden, og sigtet for både forsøg på indbrud og forsætlig brandstiftelse. DNA-spor har været med til opklare sagerne.

Tilbage i 2012 blev der natten mellem 1. og 2. juledag anmeldt et indbrudsforsøg i en kiosk på Jernbanegade i Thisted. Gerningsmanden blev aldrig fundet, men politiet sikrede sig diverse DNA-sport fra stedet – og de DNA-spor er nu blevet knyttet sammen med den 24-årige mand.

DNA’en passer også til de spor politiet sikrede i forbindelse med en påsat brand i en fraflyttet lejlighed på Rosenkrantzgade i Thisted den 6. august 2016.

Her blev der sat ild til brandbar væske der var hældt ud over et gulvtæppe i lejligheden. Også herfra blev der sikret forskellige DNA-spor.

Hvorfor den 24-årige pludselig dukker op i registrene kan lokalpolitiet i Thisted ikke oplyse om, men politikommissær Jørgen Jensen siger, at:

– Han har lavet et eller andet som gør, at han nu er blevet kendt i systemet.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top