DMI forventer yderligere problemer med vandstanden

Selv om Limfjordsområdet slap forholdsvist nydigt efter gårsdagens store oversvømmelser, er det stadig for tidligt at ånde lettet op.

For ifølge en analyse udarbejdet af DMI, er det først omkring frokosttid i dag, at vandet for alvor forventes at trække sig tilbage til sit almindelige leje. Det sker i forlængelse af, at de seneste dages stormvejr også forventes at gå i sig selv igen.

Der er dog ingen grund til at gemme sikkerhedsforanstaltningerne alt for langt væk, for allerede i løbet af weekenden, kan der opstå nye problemer. Det skyldes ifølge DMI, at vinden her forventes at tage til igen. Derved er der på ny risiko for, at Limfjorden går over sine bredder.

Forfatter
Top