DMI advarer om risiko for voldsomt vejr

I dag og i morgen forventer man fra DMIs side forhøjet vandstand i og omkring Limfjorden, men det er ikke de eneste specielle vejrforhold, der gør sig gældende i øjeblikket.

Således lyder det fra meteologerne, at der også er risiko for både sne, hagl og torden.

Overfor Ekstra Bladet fortæller vagthavende hos DMI, Lars Henriksen, at store dele af landet kan forvente en kraftig blæst, som især vil ramme kysterne. I løbet af eftermiddagen og aftenen regner DMI samtidig med store og tunge byger, som kan udvikle sig til sne.

Det skyldes faldende temperaturer, som kan nå helt ned omkring frysepunktet – også her i det nordvestlige Jylland.

Forfatter
Top