DMI advarer om risiko for skybrud

DMI har netop udsendt et varsel om, at der i dag vil være risiko for skybrud over store dele af landet, herunder Nordjylland. Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter, og samtidig er der risiko for kraftig torden med vindstød over 15 m/s

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Varslet er gældende i følgende områder i tidsrummet 12.00-18.30: Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Sydfyn, Djursland, Odder, Århus NV (Kronjylland), Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Kerteminde, Nyborg, Odense, Nordfyn og Vejle.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top