DM i hulspil afvikles på Mors

Morsø Golfklub er blevet tildelt Danmarks Mesterskaber i Hulspil 2017 – som afvikles på Morsø Golfbane den 23-25 juni.

– Morsø Golfklub er stolte over og glade for dette værtsskab. Klubbens personale og 50-60 frivillige af klubbens medlemmer er i fuld gang med at gøre klar til arrangementet, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Tilmeldingsfristen er netop denne weekend udløbet, og status er, at 12 damespillere – herunder den lokale Sofie Kibsgaard Nielsen – er tilmeldt. På herresiden deltager 64 spillere, som også tæller flere lokale medlemmer af Morsø Golfklub: Morten Christoffersen, Jonas Nielsen, Michael Jensen, Mathias B Nielsen, Anders Nielsen, Carsten Pedersen, Simon Smedegaard.

Hertil kommer yderligere 2 deltagere med ’golfopdragelse’ i Morsø Golfklub – nemlig Kasper og Rasmus Rolighed Jepsen – begge morsingboer men som nu repræsentere hhv. Lyngbygaard og Silkeborg Ry Golfklub.

Rasmus Rolighed er i øvrigt tidligere PRO i Morsø golfklub.

Foto: Arkiv

Forfatter

Related posts

Top