Dinoer, Durup og dejlige damer i Nykøbing

Hos Bøger & Papir i Nykøbing har man en hel reol fyldt med bøger, der enten er skrevet af lokale forfattere eller handler om lokalområdet. Tre af disse bøger har henholdsvis dinosaurer, Durup og dejlige damer, som et væsentligt element.

– Vi er glade for, at butikken har fundet plads til vores 3 bøger. Forleden var jeg forbi og tage et billede af den lokale reol. Og Lærke blev glad, da jeg viste hendes billedet af hendes bog på den tætpakkede reol, fortæller Thomas Rosenkrands, der er forfatter til de to af bøgerne.

Den nu 13 årige Lærkes bog ’ En mand og hans Skilde’ er nemlig den 3. af bøgerne – og det er her, man finder dinosaurerne, mens Durup og de dejlige damer optræder i farmands bøger.

De lokale forfattere er glade for, at Bøger & Papir i Nykøbing vil samarbejde om salget. Og det samme gælder for boghandler Bent Bisgaard, som altid er interesseret i at sælge bøger fra lokale forfattere.
Lærke Rosenkrands udgav i 2015 den illustrerede børnebog ’En mand og hans Skilde’. Thomas Rosenkrands udgav i 2013 den humoristiske ’Hold da helt ferie’ og i 2015 den historiske Durups DNA. I løbet af foråret udkommer hans 3. roman, den politiske spændingsroman ’Alt har sin pris’.

De to forfatterne har tilsammen solgt ca. 150 bøger, hvoraf de fleste er Durups DNA.

 

Forfatter

Related posts

Top