DFPO kræver hurtig støtte til fiskeriet efter EU-udspil

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) opfordrer de danske myndigheder til hurtigt at handle på et nyt EU-udspil, der giver mulighed for krisehjælp til fiskeri- og akvakultursektoren.

EU-Kommissionen har aktiveret krisemekanismen under Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), som kan give kompensation til aktører ramt af markedsforstyrrelser og stigende energiomkostninger – herunder konsekvenser af konflikten i Mellemøsten. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft fra 28. februar 2026, og flere EU-lande er allerede i gang med nationale støtteordninger eller overvejer lignende tiltag.

I et brev til Fødevareministeriets departementschef, Henrik Kjærgaard, skriver formand for DFPO, Svend-Erik Andersen:

– DFPO hilser derfor EU-Kommissionens initiativ velkommen og vil opfordre til, at de danske myndigheder snarest muligt vurderer mulighederne i Kommissionens udspil samt arbejder for en hurtig etablering af en støtteordning.

Han advarer samtidig om alvoren i situationen:

– Der er ingen tvivl om, at mange danske fartøjer er hårdt ramt af de høje brændstofpriser, og at flere fartøjer og virksomheder aktuelt overvejer, om det er økonomisk bæredygtigt at fortsætte fiskeriet under de nuværende vilkår.

Danmark står fortsat uden en ny regering, mens DFPO peger på, at likviditeten i branchen allerede er presset af manglende CO2-refusion for 2025.

Organisationen vurderer, at en hurtig national støtteordning er afgørende for at sikre fortsat fiskeri i danske farvande og stabil fødevareforsyning i både Danmark og EU.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

8.-klasse prøvede kræfter med kommunalpolitik på Mors

Hvordan prioriterer man mellem flere lærere, flere ansatte på plejecentrene eller en ny sportshal? Det spørgsmål fik en 8. klasse mulighed for at tage stilling til, da borgmester Jens Dahlgaard inviterede eleverne til ungdomskommunalbestyrelsesmøde på rådhuset.
2 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy henter rutineret profil: Tidligere Bundesliga-spiller skal styrke højre back

Mads-Peter Lønborg kommer til Thy og Mors efter en stærk sæson i Aarhus Håndbold.
4 min read
Job & Erhverv, Mors, Regionalt, Topnyheder

Morsø-virksomhed automatiserer intern transport hos Priess

Global AGV på Mors har leveret en selvkørende truck til Priess A/S ved Skive, som nu har overtaget en række rutineprægede transportopgaver i produktionen.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.