DF går efter flere mandater på Mors til kommunevalget

Det var lige ved og næsten ved sidste kommunevalg for Dansk Folkeparti og denne gang går man benhårdt efter flere mandater ved valget til november.

Det slog formand og kommunalbestyrelsesmedlem Meiner Nørgaard fast på generalforsamlingen i aftes, der havde samlet 2o medlemmer.

– Vi satser på fremgang ved valget, så DF fortsat kan være med til at præge udviklingen på Mors, sagde Meiner Nørgaard.

Man er allerede i gang med at udforme valgprogrammet.

– De ting, som DF har stået for i den nuværende valgperiode, vil selvfølgelig få plads i valgprogrammet. Det er blandt andet ting som støtte til positive udviklingstiltag på Mors, uanset om det er i by eller på land, forbedre forholdene for vores lokale erhvervsliv.  Vi er dybt afhængige af det antal arbejdspladser vort dygtige lokale erhvervsliv generer, øget samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger, som gør en enorm indsats rundt omkring på Mors samt at der ikke sker forringelser på ældreområdet, i vore daginstitutioner og på vore skoler, slog Meiner Nørgaard fast.

Kodeordene for DF er retfærdighed, økonomisk ansvarlighed og fortsat udvikling, så borgerne på Mors kan få en optimal service fra Morsø Kommune.

– Vi skal også finde ud af, hvilke andre partier, vi ser som de bedst mulige samarbejdspartnere både frem mod valget og efter valget den 32. november. Der skal være et godt samarbejdsklima blandt flertallet i Kommunalbestyrelsen for, at det er muligt at opnå de ønskede resultater til gavn for morsingboerne, sagde Meiner Nørgaard.

Med forhåndstilsagn fra fem kandidater, der ønsker at opstille til Kommunalvalget den 21. november er kursen sat frem mod valget.

– Vi holder opstillingsmøde i slutningen af maj/først i juni, hvor kandidatfeltet præsenteres og forhåbentlig får vi yderligere fem gode DF’ere på listen, siger Meiner Nørgaard.

Medlemmerne er blevet trods “Messerschmidt-gate”
Selvom Dansk Folkeparti andre steder i landet har oplevet udmeldelser i kølvandet på Ekstra Bladets afdækning af Europaparlamentsmedlem Morten Messerschmidts omgang med EU-midler, har medlemmerne hos DF på Mors, holdt ved.

Partiforeningen har fortsat 70 medlemmer, hvilket er det samme som sidste år på samme tid. Derimod var man kun 30 medlemmer tilbage i 2009.

Tidligere lokalformand gennem 15 år, Vita Jensen, fyldte 70 år i går og det afholdt hende ikke fra at deltage i generalforsamlingen. Så hun blev hyldet med et tillykke og en fødselsdagssang.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Ove Sørensen, Nykøbing, der afløser Gunnar Futterup, mens der ikke overraskende var genvalg til Meiner Nørgaard.

Bestyrelsen består herefter af Formand Meiner Nørgaard, næstformand Martin H. Josefsen, Kjeld Jensen, Valdemar Mouritsen og Ove Sørensen.

Og cateringen : godt dansk smørrebrød fra Erslev Slagter.

Foto : Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top