Det kribler og krabler i børnebiblioteket i Nykøbing

Børnebiblioteket i Nykøbing skyder efterårsferien i gang med en familiekoncert lørdag d. 11. oktober, hvor vi sammen med Copenhagen Guitar Duo skal på jagt efter verdens bedste guitarmusik! Koncerten er gratis med FunCard!

Efterårsferien kan være både kold og våd – men i børnebiblioteket er der lunt og rart; vi har fyldt vores gule kreaskab, Fællesskabet, op med søde, uhyggelige og børnevenlige kreaaktiviteter som I selv kan gå til og fra. Og så kan I selvfølgelig prøve vores kriblende skattejagt, hvor I skal finde alle børnebibliotekets bogstavsedderkopper og gætte det rigtige ord.

Onsdag er der ansigtsmaling og håropsætning i børnebiblioteket inden den store Halloweenparade gennem gågaden.

Torsdag får vi besøg af Beat & Brøl som tager os med til Dinosaurland – koncerten henvender sig til børn i alderen 3-8 år, men er for alle små og store dinoeksperter. Tilmelding er nødvendig! Find billet og info på www.bibliotekmorsoe.dk

Tekst og foto : Morsø Folkebibliotek / Børnebiblioteket

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Thy, Topnyheder

Risikoen for stormflod størst i Thy – faren mindre på Mors

Flere områder i Danmark er i fare, hvis der kommer i fremtiden kommer stormfloder. Thy og Mors rammes forskelligt, viser ny kortlægning.
2 min read
Mors, Topnyheder

Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors.
4 min read
Alarm 112/114, Thy, Topnyheder

Brand i komfur: Brandfolk bar det ud !

En brand i et hus på Hamborgvej øst for Hanstholm mandag middag skyldtes røgudvikling fra et komfur.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.