Det går igen i kage i Næssundfærgen

På torsdag gentager Næssundfærgen successen fra årets første aftenudflugt med Næssie for to uger siden.

Her tog godt 50 glade og velpåklædte gæster del i herlighederne ombord på et skib, der var ladet med masser af gode oplevelser. Et overdådigt kagebord fra Gaardbageriet gik godt i spænd med fjordens garanti for masser af frisk luft – netop denne aften.

Marianne Korsgaard gav en spændende introduktion til både hendes liv som iværksætter og de 5 spændende kager som var kunstfærdigt lavet til anledningen.

Det vil sammen med oplevelser for gæsterne både under dæk og over dæk, gentage sig på torsdag, hvor vejrguderne faktisk har lovet sommer og 22 grader.

Allerede nu er der op imod 50 gæster, der har meldt deres ankomst på torsdag. Dækket er stort på den gamle færge, så vi har god plads til flere. Man kan tilmelde sig på færgen eller på 2830 3173.

Foto : Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top