Det er valgår – her er regeringens lavpunkter

Af: Kristian Bøgsted, folketingsmedlem og fiskeriordfører hos Danmarksdemokraterne. 

Det er valgår, og det betyder også, at vi skal til stemmeurnerne senest den 31. oktober i år. 

Nogen snakker om, at det kan ske allerede her i foråret, men uanset hvad vil jeg benytte lejligheden til at fremhæve en del af de tiltag, som den nuværende regering har fået igennem. 

Regeringen har som den eneste i hele verden indført en CO2-afgift på landbruget, der kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser og lukke hele bedrifter ned. Men efterspørgslen på kød, mælk og ost kommer ikke til at blive mindre, og derfor vil produktionen flytte til Polen eller andre steder, hvor man ikke har samme øje for dyrevelfærd og miljø og klima. 

Regeringen har også indført en CO2-afgift på fiskeriet, som godt nok er sat på pause, men det ændrer ikke på, at fiskerne skal betale for afgiften og have penge op ad lommen, før de bliver kompenseret. Det er en dårlig idé med CO2-afgiften fra starten af, og løsningen er ikke meget bedre. 

Derudover har regeringen hentet IS-kvinderne til Danmark, selvom de har vendt landet ryggen for at stå side om side med terrorister fra islamisk stat. Den har sendt checks ud til arbejdsløse indvandrere, der skulle tage at finde sig et arbejde i stedet for at nyde godt af danske skattekroner, og så har den taget et opgør med paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik, hvor flygtningestatus tidligere var midlertidig. 

Vognmændene er blevet pålagt en vejafgift, så det bliver dyrere at fragte dagligvare ud til danskerne, og så er der kommet en emballageafgift på varerne i supermarkedet, der igen gør priserne dyrere. 

Og så er der regeringens statslige energiparker, der i de kommende år kommer til at betyde, at der skal plastres jernmarker til i hele landet – flest i Nordjylland, hvor lokale borgere kommer til at opleve prisfald på deres ejendomme. Der er kort og godt ingen, der flytter på landet for at glo lige ind i en jernmark. 

I Danmarksdemokraterne kommer vi til at gå til valg på vores fire mærkesager; Landdistrikterne, en stram udlændingepolitik, sundhed og ældre. Der skal tages et opgør med regeringens afgiftsregime, og så skal udlændingepolitikken tilbage på rette spor. 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal ændres og om nødvendigt skal vi træde helt ud, så Danmark igen får fuld bestemmelse over, hvilke udlændinge der skal være i vores land. Der skal skrappere krav i tildelingen af statsborgerskaber, så det ikke tilkommer antidemokrater og kriminelle, og så skal der tages et langt større hensyn til landdistrikterne. Både i energipolitikken og sundheds- og ældrepolitikken. 

Det skal være lige let at få adgang til en praktiserende læge og generelle sundhedsydelser – uanset om man bor i Hovedstaden eller i Vendsyssel, men sådan er det bare ikke i dag.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Kommune forventer besparelser på 44 til 50 millioner kroner 

Kommunen forventer at finde besparelser og omprioriteringer i størrelsesordenen 44 til 50 mio. kr. – selv efter indregning af et anslået særtilskud på cirka 40 mio. kr. til økonomisk udfordrede kommuner. 
3 min read
Mors, Topnyheder

Venstre: Store besparelser kræver svære valg i Morsø Kommune

Ifølge Malte Houe, politisk ordfører for Venstre i Morsø Kommunalbestyrelse, er der tale om en alvorlig, men nødvendig proces.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Ny uddannelse skal styrke blå erhverv: EUC Nordvest satser på akvakultur

EUC Nordvest udvider nu sit uddannelsesudbud med en ny akvakulturuddannelse med tydelig maritim profil. Målet er at dække et stigende behov for arbejdskraft i en branche i kraftig vækst.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.