Der køres alt for stærkt ind og ud af Tødsø

Efter flere henvendelser fra en borger i Tødsø, skal udvalget for Teknik og Miljø på Mors nu tage stilling til, om der skal etableres yderligere fartdæmpende initiativer på Tinghøjvej.

Flere trafikmålinger viser nemlig, at farten ind og ud af byen er alt for høj.

På baggrund af en trafiktælling i sommers, blev der opsat en hastighedsbegrænsning på 60 km/t, 100 m fra byporten ind til Tødsø. Den efterfølgende trafiktælling viste dog, at tiltagene ikke har haft den ønskede effekt. Derefter blev der lavet midterbaneafstribning på vejen fra skiltet med 60 km/t og indtil byporten. Begge tiltag fra 2018 har sænket hastigheden ind mod byen omend der stadig køres for stærkt – særligt ud af byen.

Disse forslag er spil
Bump anses for at være den løsning, som vil have størst effekt på hastigheden. Pris: 22.000,- kr.

Som et alternativ til bump kan man benytte sig af en hævet flade, effekten er ligeså god som ved bump, men det koster mere, da der skal bruges mere asfalt til at etablere den hævede flade. Pris: 50.000,- kr.

Alternativt, forslås en ny og ikke så udbredt løsning med steler monteret i kantbanen placeret med en afstand på 30 m, forskudt i hver side af kørebanen. Ideen bag, er at få vejen til visuelt at føles smallere for trafikanten, så farten sænkes. Stelen er fleksibel og kan tåle påkørsel, den kan bøjes i en vinkel på 90°. Denne løsning blev etableret i foråret 2018 i Solrød Kommune, indtil videre, har det haft effekt på hastigheden. Løsningen er billigere end bump, men effekten er endnu ikke dokumenteret.

Forvaltningen anbefaler derfor kun løsningen, som et alternativ, hvis der ikke findes midler til bump. Pris: 15.590,- kr.

Flere fartkontroller
Det er Politiets vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag. De fortæller dog, at der vil blive blive udført yderligere fartkontrol på strækningen, idet de anerkender, at der fortsat er bilister, som kører for stærkt.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top