Den mobile politistation kommer til Thy

Både idag og imorgen er der flere forskellige steder mulighed for besøge Midt- og Vestjyllands mobile politistation i Thy.

Idag, tirsdag, holder den firehjulede politistation i først Hanstholm og senere Klitmøller. Imorgen går turen videre til først Snedsted og senere på dagen Vorupør.

Den mobile politistation skal bl.a. medvirke til at gøre politiet mere synligt og tilgængeligt i hele politikredsen.

Den mobile politistation er specielt indrettet til politiets møde med borgerne. Den har bl.a. et mødebord, hvor borgere kan få en uformel snak med politiet; en arbejdsstation, hvor borgere kan afgive forklaring til politiet, og en informationsskærm med oplysninger fra politiet til borgerne.

Den mobile politistation bliver især benyttet i målrettede forebyggelseskampagner, hvor den kører rundt i politikredsen med gode råd om alt fra indbrudssikring og færdselssikkerhed til tricktyveri og it-kriminalitet.

Arkivfoto: Midt- og Vestjyllands Politi

 

Forfatter

Related posts

Top