“Den fjerde højtid” : generalforsamling i Thisted Bryghus

Lørdag den 25. januar 2025 oprinder dagen, mange Thyboere og andet godtfolk glæder sig mere til end svigermors fødselsdag, fredagens trækninger i Eurojackpot og sågar Juleaften : den årlige generalforsamling i Thisted Bryghus.

Denne ene dag omdannes Thy Hallen til landets største værtshus og fyldes med forventningsfulde og glade aktionærer, der flår hinanden i kortspil, prøvesmager bryggeriets fremragende produkter og deler årets vildeste historier på kryds og tværs mellem bordene.

Nå ja…. og så får de overstået generalforsamlingens beretninger fra formanden og Bryggeridirektøren, hvor der skåles uafladeligt for, at tallene kan glide ned i en vis fart. Valgene overstås med bifald fra salen. Og en halv time senere sker det : “De gule Bryghusærter” med tilhørende gris.

Adgangskort til generalforsamlingen bestilles via Aktionærportalen – dette kan bestilles mellem den 7. januar kl. 08.00 til og med den 23. januar kl. 16.00.

Du kan læse mere om dagsordenen for generalforsamlingen samt hvordan du som aktionær bestiller dit adgangskort på bryghusets hjemmeside.

SKÅL !!

Foto : Thisted Bryghus

af Redaktionen

Relaterede artikler

Foto : Joao Filipe / DPPI
Sport, Thy, Topnyheder

Vintersæsonen starter i Malaysia med Crowdstrike Racing by APR

For Malthe Jakobsen er det startskuddet til jagten på den tredje asiatiske mesterskabstitel i træk.
2 min read
Thy, Topnyheder

Blæsten driller lokal færgedrift

Der er nu målt stærk storm, hvilket vil sige vindstød mellem 28.5-32.5 meter i sekundet i blandt andet Thisted-området
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Automatisering boomer: PALOMAT® sætter ny rekord

Der er fart over feltet hos PALOMAT® på Mors. Den nordjyske producent af pallemagasiner har netop rundet 1.000+ solgte maskiner på ét år – en milepæl, der både vækker stolthed og viser, at industrien har appetit for automation – også når det gælder simple løsninger. I 1998 fik Majbritt Svane et mål: Hun skulle sælge…
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.