Demensafsnit får en håndværksmæssig overhaling

Socialudvalget i Morsø Kommune lægger op til, at det i første omgang kun bliver demensafsnittet på plejecenteret i Vejerslev, som får en håndværksmæssig overhaling.

Dermed bliver seks ældreboliger ikke bygget sammen med det nuværende plejecenter i denne omgang.

– Det er besluttet, at det kun bliver demensafsnittet der i denne omgang bliver gennemrenoveret, på grund af at al el og ventilation er totalt opslidt, fortæller socialudvalgsformand Henning Sørensen (V).

I forhold til de seks ældreboliger bliver der dog tale om renovering af både køkken og badeværelse ligesom væggene vil blive malet, så de bliver tiltalende at bo i.

Punktet skal også behandles i udvalget for teknik og miljø i dag.

Foto: Google Maps

Forfatter

Related posts

Top