Dele af Thisted By lukkes ned under kongelige besøg

Når Thisted på tirsdag den 26. august 2025 byder deres Majestæter Kongen og Dronningen velkommen i Thisted by, bliver det uden andre trafikanter på vejene.

Thisted Midtby bliver nemlig lukket for ind- og udkørsel på dagen i perioden fra kl. 9.45 – 13.00.

Kommer du i bil for at deltage i festlighederne den 26. august opfordrer vi til, at du parkerer på Dyrskuepladsen.

Lukningen betyder også, at parkerede biler først kan forlade centrum, når der igen åbnes for trafikken kl. cirka 13.

Her er der afspærringer: 

  • Simons Bakke vil blive spærret for ind- og udkørsel fra Dragsbækvej. 
  • Østerbakken vil blive spærret ved Østergade. 
  • Dronning Louises Gade vil blive spærret ved lyskrydset ved Thisted Station. 
  • Vestergade vil blive spærret ved Kongensgade. 
  • Tingstrupvej vil blive spærret ved Amsstræde. 
  • Skovgade vil blive spærret ved Nytorv. 
  • Korsgade vil blive spærret ved Østergade.   

Her kører kareten

Kongeparrets karettur gennem byen begynder på Kystvejen ved Søbadet kl. 11.00 og går langs fjorden og havnen og via Storegade, Jernbanegade, Frederiksgade og Vestergade inden den afsluttes på Store Torv, hvor den officielle modtagelse foregår på Det gl. Rådhus.

Du kan læse meget mere om de enkelte punkter i programmet og se kortet med karetruten via linket her

I Thisted Kommune glæder man sig til at se alle til en festlig dag, hvor vi sammen viser Kongeparret vores smukke by.

Foto : Kongehuset

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.