De unge bakker op om røgfrie skoledage

Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at 83 procent af de 14-19-årige nordjyder synes, at røgfri skoletid på grundskoler er en god idé. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i løbet af skoledagen – hverken på skolens område eller uden for skolen. Dermed er røgfri skoletid en udvidelse af reglen om røgfri matrikel, der gælder alle grundskoler.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at skoler får røgfri skoletid, for erfaringer og forskning viser, at færre elever begynder at ryge, når de ikke oplever røg i skolen.

– Når elever ser kammerater og voksne ryge, er det med til at gøre rygning til noget almindeligt og noget, som voksne accepterer. Men rygning hører ikke til i skolen og børn og unge skal ikke lære at ryge i skoletiden, siger Niels Them Kjær, tobakschef i Kræftens Bekæmpelse.

Skoler med røgfri skoletid oplever, at det virker. For når eleverne ikke kan ryge i skoletiden, samles de om andre aktiviteter end rygning. Cigaretter bliver ikke en del af det sociale fællesskab, og det betyder et tydeligt fald i antallet af elever, der ryger.

 

Forfatter

Related posts

Top