De udsatte unge på Mors

Læserbrev af Jens Hvid Skouboe, KV21-kandidat for Demokratisk Balance på Mors

På vores skønne ø, Mors, kender vi – om nogen – betydningen af at bygge gode broer. Smukke og velfungerende broer. Broer med et fundament, der holder, også selv om bølgerne går højt. Derfor bygger vi broer. Ikke bare, så folk udefra eller vi selv kan komme til og fra øen, men vi bygger billedligt talt også mellem hinanden! Broerne, der binder os sammen som mennesker, bliver nogle gange kaldt ”Forenings Danmark”.

Vi har et levende og helt vitalt foreningsliv på Mors. Og vi har en velfungerende ungdomsskole, der tilbyder sin målgruppe så omfattende et program, at alle vore unge har muligheden for at leve et aktivt og godt ungdomsliv. Eller hvad?

Nej, ikke helt, for vi har en gruppe teenagere, som slet ikke benytter sig af alle disse herlige muligheder. Hvorfor dog ikke det? Er de forkælede? Nej, det er desværre langt alvorligere sager, der er på spil. Mange af vore unge kæmper med en følelse af utilstrækkelighed. De oplever at være under pres, og det er langt fra dem alle, der trives med 12-skala (hvor man kan få karakteren: minus 3) og kravene om at være unik, have X-faktor og ”gøre en forskel”.

Blandt alle de påbud, vi stiller op for de unge, er vores forventning om, at de passer ind… og samtidig skiller sig ud. Det handler om at ”shine” – og hvem skinner solen mere på, end ham eller hende, der står øverst på skamlen? I det mindste skal man være så dygtig, at man ikke blamerer sig og udsætter sig for omverdenens eller kammeraternes hån.

Derfor tænker nogle af disse unge, at det er nemmere at slå op i banen og slet ikke være noget, hvis man nu bare er halvgod og derfor ikke lige kommer på 1. holdet.

Og derved ender nogle af vore unge i dag i den situation, at de står udenfor fællesskabet, udenfor det organiserede ungdomsliv i idrætsforeninger, musik- eller ungdomsskolen.

Hvad gør man så som teenager uden nogen retningssans? Man søger andre fællesskaber, hvor det er nogle helt andre færdigheder, man bliver bedømt på. Det kan være ved Faktas parkeringsplads eller på Østre Strand, hvis vejret tillader det. Fællesskabet kan blive scootere, energidrik, cigaretter og alkohol.

I Nykøbing er der henved 50 unge, som ikke er en del af alle vore tilbud om at blive medlem i foreningsfællesskabet. Disse unge oplever, at vi andre ser skævt til dem, og vi kan finde på at skrive vrede indlæg fx på Facebook om deres larm og svineri og hærværk. Det forstærker dem i opfattelsen af, at de ikke passer ind – at de er uønskede. Resultat: Morsø kommune, SSP og politiet bliver fjender i stedet for samarbejdspartnere.

Det er et problem.

Alle de mange af vore unge, der er en del af det veletablerede fællesskab, kan sagtens finde ud af at gå i skole, og de fleste af dem rejser fra Mors for at uddanne sig. En lille andel vender tilbage efter endt uddannelse, men det er et fåtal. De unge på Faktas parkeringsplads flytter ikke fra øen. Nogle af dem ender med at være voksne borgere i kommunen, der bidrager til kommunekassen, men en del ender med at komme på overførselsindkomster, betalt af vores allesammens kommunekasse.

I Demokratisk Balance mener vi, at det er uhyre vigtigt, at vi gør alt for at hjælpe denne gruppe unge til at komme til at føle sig som en del af det store fællesskab i stedet for at blive set ned på og marginaliseret.

Vi tror på, at vi i dialog med de unge kan etablere et værested eller ungdomsklub, hvor de ikke bliver mødt med løftede pegefingre. I et industriområde i Nykøbing vil vi åbne et sted, hvor der er voksne rollemodeller, som godt ved, hvordan man får en scooter til at køre hurtigt, men også har holdninger til, hvorfor det er en god ide at lade være.

Der skal være klare holdninger til rygning og energidrik, men ikke forbud.

De unge bliver væk, hvis ikke vi kommer dem i møde, hvis de alene mødes med forbud.

Ungdomsklubben skal være åben hver aften fra 18.00 – 23.00 alle ugens 7 dage, og aktiviteterne skal fremme det, de allerede kan, men de skal også præsenteres for nye udfordringer, der kan hjælpe dem i det kommende voksenliv.

Personalet kan være pædagoger eller håndværkere, der kan huske, da de selv kørte på hurtige knallerter, men alligevel fandt en vej ind i voksenlivet med uddannelse eller arbejde.

Ungdomsklubben vil også være en glimrende arbejdsplatform for SSP og nærpolitiet, hvor der vil kunne opbygges gode relationer, som gavner både den unge og myndighederne. Der skal være et tæt samarbejde med erhvervslivet, så vi er med til at skabe brobygning frem mod en læreplads eller fritidsarbejde.

Forskellige projekter skal kunne give dueligheds- eller kompetencebeviser, der kan hjælpe med flere jobmuligheder. Man kunne også arbejde med en instruktøruddannelse, så de unge på sigt kan komme til at arbejde som rollemodeller i ungdomsklubben.

Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det menneskeligt og økonomisk er en meget god forretning for Morsø kommune at investere i denne gruppe borgere, da det på sigt kan ende med at blive meget dyrt, hvis vi ikke får dem inviteret med ind i det store fællesskab, hvor vi alle bidrager til vores gode velfærdsydelser.

På sigt vil der muligheder for at brede ideen ud til de mindre byer i kommunen. Måske en mobil enhed, der kan rykke ud og etableres i for eksempel Sejerslev eller Øster Jølby, hvis der er grupperinger af unge, der har behov for hjælp til en mere organiseret fritid.

Samarbejdspartnere: Ungdomsskolen, Dueholmskolen, FGU, Efterskolerne, SSP, Politi og Morsø Erhvervsråd.

Forfatter

Related posts

Top