De færreste forældre foretrækker at børnene tager en erhvervsuddannelse

Kun de færreste forældre i Region Nordjylland foretrækker, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse.

Blot 14 procent af de nordjyske forældre foretrækker, at deres barn søger ind på en erhvervsuddannelse. Til sammenligning peger 34 procent på gymnasiet som det foretrukne valg på deres børns vegne. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.

– Vi står i en situation, hvor vi allerede nu mangler faglært arbejdskraft. En mangel, der kun bliver større de kommende år. Derfor er det også ærgerligt, at ikke flere nordjyske forældre har fået øjnene op for de mange muligheder, erhvervsskolerne har at byde på. Især fordi vi af erfaring ved, at forældrene har stor indflydelse på deres børns valg af uddannelsesvej, siger Lars Sindal Kristensen, formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd for Region Nordjylland, der repræsenterer regionens el-, vvs- og metalvirksomheder.

Undersøgelsen viser dog også, at hele 51 procent af de nordjyske forældre ikke mener, det afgørende, om deres børn vælger at gå erhvervsskole- eller gymnasievejen – den højeste andel i sammenligning med alle landets øvrige regioner.

Forfatter

Related posts

Top