Danskernes nye biler bliver mere og mere sorte

Imens alle skulle have en VW Up eller Suzuki Swift for få år siden, er danskerne nu blevet glade for benzinslugerne.

Vi vælger nemlig i stigende grad de små biler fra, og vælger i stedet de noget større SUV’er.

I perioden 2013-2018 faldt mikrobilers andel af salget fra 30 til 11 procent, mens salget af SUV’er (Sport Utility Vehicle, red.) steg markant og udgjorde 26 procent af salget i 2018, oplyser Danske Bilimportører.

Jeppe Juul, præsident i paraplyorganisationen Transport & Environment og transportpolitisk medarbejder i Det Økologiske Råd, mener, at bilindustrien frister danskerne over evne med de store biler.

– Det viser desværre, at bilindustrien ikke tager klimaudfordringen alvorligt. I stedet prøver de aktivt at gå ind og sælge rigtig mange SUV’er, som de kan tjene rigtig mange penge på, og som er en hel del tungere, siger han til Ingeniøren.

Ifølge helt nye tal fra Danmarks Statistik er nyregistrerede bilers CO2-udledning steget med 7,4 procent siden januar 2017.

Den gennemsnitlige udledning for alle nyregistrerede personbiler inklusiv el- og pluginhybridbiler er steget fra 105 gram/km i januar 2017 til 113 gram/km i august 2019.

 

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top