Danskerne vilde med at åbne lågen til Thy

10.000 unikke brugere er hver dag inde og kigge på Thy. Det sker i Bakkedals sommerkalender, som har fået en flyvende start på Facebook. 500.000 visninger er rundet på Facebook, og Københavnerne og Nordjyderne slår rekord. 100.000 har nu deltaget i sommerkalenderen.

80.000 visninger står alene københavnerne for, mens nordjyderne er nået op på knap 135.000 visninger på Bakkedals Facebookside. Thy er virkelig kommet på hele Danmarkskortet.

Ifølge fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fra Future Navigator handler det om, at så mange danskere tørster efter det autentiske og den rå og uslebne natur, som Thy har at byde på.

– Som thybo bliver man både glad og stolt, når så mange har lyst til at se på Thy og deltage i vores sommerkalender. Det er sjovt at se, at københavnerne er så vilde med Thy, mens vi Thyboer naturligvis både er glade og stolte over vores egn. Det afspejler sig jo i tallene,  siger Senior Brand Manager Lene Alkemade fra Dragsbæk, Bakkedal.

6.000 likes
Ved siden af de mange, som har kigget med på Bakkedals Facebookside, der har fået 6.000 likes på kort tid, så har Bakkedal haft 70.000 besøgende på hjemmesiden, hvor der også er blevet åbnet låger i sommerkalenderen. Bag lågerne er der smukke naturbilleder fra Thy.

Bakkedal, som står bag ’Fra os i Thy’, samarbejder med andre lokale producenter om sommerkalenderen, og lokale hobbyfotografer har taget billederne.

Deltagerne kan hver dag i juni være med til at navngive dagens billede. Hver dag bliver der trukket lod om lokale præmier blandt dem, der deltager i sommerkalenderen. Det kan fx være kroophold, naturoplevelser i Thy eller lokale specialiteter. Der er også 3 gange 15.000 kr. på højkant til sommerophold i Thy.

– Det er en fornøjelse at opleve opbakningen lokalt med hensyn til at sætte Thy på landkortet. Over 30 samarbejdspartnere har sponsoreret præmierne og glæder sig til, at de bliver indløst af mennesker fra hele landet, som gerne vil opleve Thy, siger Lene Alkemade.

Foto : Michael Hein Pilgaard/Bakkedal

Forfatter

Related posts

Top