Danske skoleelever på laveste niveau nogensinde

Danske 15-årige har aldrig klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen, der måler elevernes faglige niveau.

I 2025 scorer danske elever 460 point i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Det svarer ifølge OECD til et fald på knap to læringsår i læsning og matematik og ét læringsår i naturfag siden 2015.

Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder udviklingen alvorlig og peger på, at der nu er behov for at styrke folkeskolen.

– Regeringen er klar til at investere i folkeskolen og sætte ind dér, hvor behovet er størst, siger Magnus Heunicke.

KL: PISA-resultaterne kræver handling

Også KL reagerer kraftigt på resultaterne. KL’s Børne- og Undervisningsudvalg vil hasteindkalde borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører til et møde 14. september.

KL ønsker samtidig en tilbundsgående analyse af årsagerne til tilbagegangen, blandt andet med fokus på undervisning, skærmbrug, fravær og lærernes kompetencer.

– Det her er et billede, som slet ikke passer til de ambitioner, vi har for den danske folkeskole. Og det tager vi meget alvorligt, siger Anders Winnerskjold, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Regeringen vil blandt andet sætte ind på 100 skoler med de dårligste resultater og afsætter yderligere 50 millioner kroner til fysiske bøger.

Arkivfoto : Taylor Flowe, Unsplash

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.