1970’ernes giftudslip fra kemikaliefabrikken Cheminova i Harboøre bliver nu til spillefilm. Filmen Cheminova instrueres af den oscarvindende Anders Walter og får premiere i danske biografer i 2027.
Mira Obling spiller Eva Engbjerg, der sætter spørgsmålstegn ved fabrikens sikkerhed, efter et giftigt udslip rammer lokalsamfundet. Med Anders W. Berthelsen og Morten Hee Andersen i de bærende roller fortælles historien om mod og retfærdighed.
– Jeg brænder for samfundspolitiske fortællinger, der kan skabe debat og stille tidløse spørgsmål om etik og menneskelig adfærd, siger instruktøren Anders Walter.
Filmen kombinerer fakta og fiktion og sætter fokus på de miljømæssige konsekvenser af Cheminovas udslip, herunder tungmetaller og arsen, der har truet grundvand og vandmiljø.
Nordisk Film fortæller, at filmen både skal underholde og skabe debat om ansvar, generationsforurening og samfundets pris for industrien.
Foto : Zamirul Roslan, Unsplash



