Danmarksindsamlingen : Mads Langer og JJ Laulo i nyt samarbejde

Når dette års Danmarks Indsamling løber af stablen på lørdag, får en ganske særlig sang sin live-debut.

Musikerne, Mads Langer og JJ Paulo, har for første gang arbejdet sammen om at skrive en sang, og den tager afsæt i deres fælles besøg i Uganda tidligere på måneden. Sangen hedder “All We Need (Lete Ambo)” og er en sang om den kærlighed og det sammenhold, de mødte på deres rejse. 

I uge tre rejste JJ Paulo og Mads Langer til Uganda for at få et indblik i de udfordringer, landet står i, samt et blik på, hvordan midlerne fra Danmarks Indsamling er med til at gøre en forskel for børn i nød, der er flygtet fra nogle af verdens glemte kriser. Deres besøg skal være med til at sætte fokus på indsamlingen, og besøget har derudover inspireret dem til den sang, de i fællesskab har skabt.

I Uganda bor 1,5 millioner flygtninge blandt lokalbefolkningen. De kommer primært fra Congo og Sydsudan, som er blandt de lande i verden, hvor flest mennesker har brug for humanitær støtte. 

En af dagene i Uganda talte Mads og jeg med nogle fantastiske lokale kvinder og deres børn. Vi spillede den instrumentale version af sangen for dem og spurgte, hvad de tænkte på, når de hørte den. Herefter, hvilken farve de tænkte på, hvilke ord, og hvad de ord hedder på deres lokale irruba (det lokale sprog, red.). Snart havde vi ordene: Lete Ambo (stor kærlighed, red.) og Tualo (sammenhold, red.). Mads og jeg besluttede os hurtigt for, at vi ville skrive vores sang ud fra disse ord,” fortæller JJ Paulo. 

Og netop disse ord er blevet omdrejningspunktet for sangen “All We Need (Lete Ambo)”, der udkommer 31. januar og får live tv-premiere, når Mads Langer og JJ Paulo spiller den til det store indsamlingsshow den 1. februar på

Denne sang er skrevet for og i samarbejde med de mange smukke mennesker, vi mødte i UgandaNogle vil sige, at kærligheden er større end alt. Jeg tror, de har ret. Måske er det netop kærligheden og sammenholdet, der er vores stærkeste våben. Håbet findes hos de her mennesker, og vi har et medansvar for at sikre, at det håb ikke slukkes”, fortæller Mads Langer.

Danmarksindsamlingen 2025 sendes direkte fra Jysk Musikteater i Silkeborg lørdag aften fra kl. 19.00.

Foto : Danmarksindsamlingen

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Julemotionstur 2. juledag i Legind Bjerge

Uanset hvad vejr vi bliver budt, så holder vi fast – 2. juledag skal der afholdes Julemotionstur i Legind bjerge.
2 min read
Alarm 112/114, Job & Erhverv, Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Køb dit fyrværkeri lovligt – og brug det sikkert

For privatpersoner gælder det, at fyrværkeri kun må affyres fra den 31. december og frem til og med den 1. januar 2026.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Sådan undgår du tynd mave efter julefrokosten

Hvert år rammes flere tusinde danskere af den smitsomme norovirus, som typisk fører til pludselig kvalme, opkast og diarré.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.