Danmarksdemokrat smækker med døren på Mors

Danmarksdemokraten Anette Svindborg, der tidligere har været medlem af Dansk Folkeparti, forlader nu partiet og smækker med døren. Hun retter kraftig kritik af Meiner Nørgaard, der er aktivitetsudvalgsformand for Danmarksdemokraterne på Mors.

Uenigheden gælder blandt andet de kommende energizoner på Mors.

“Jeg kan og vil ikke støtte op og samle stemmer til formanden på Mors, når han køre sit eget show og egen politik, stik modsat af partiets politik. På trods af stor modstand af borgerne. Jeg kan ikke stå inde for DD politik på Mors, når den ikke stemmer ens, men går i modsatte retning af hovedbestyrelsens politik. Jeg har snakket med en fra hovedbestyrelsen og han gør intet ved det, men accepterer at formanden på Mors fører egen politik”, skriver Anette Svindborg på Facebook, og fortsætter kritikken:

“Jeg tænker for meget på øens borger og hvad jeg kan gøre for dem, til jeg kan bakke op om hvad der kommer formanden til gode. Håber på forståelse for mit valg. Lige nu står jeg uden parti, men også hellere det, end at føre en politik jeg ikke kan stå inde for”.

Anette Svindborg meldte sig i juni 2022 ud af Dansk Folkeparti for at tilslutte sig Danmarksdemokraterne. I september samme år meldte Meiner Nørgaard sig ud af Dansk Folkeparti og en måned senere ind i Danmarksdemokraterne.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Jan Hansen: ny fiskeriaftale er langt fra gode nyheder

Der blev i nat landet en ny fiskeriaftale i EU, der beskærer fangstmulighederne for blandt andet Torsk med 44% i Nordsøen og Skagerak.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Vigtig hjemmekamp venter Mors-Thy Håndbold

Bjerringbro-Silkeborg er på menuen, når Mors-Thy Håndbold åbner dørene til Sparekassen Thy Arena | Mors og endnu et håndbolddrama i Bambuni Herreligaen.
1 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

KATO hitter i hele verden: livslang drøm er gået i opfyldelse

En 15 år gammel sang fra danske Kato og Jon Nørgaard er gået viralt på sociale medier. Kato kan faktisk ikke helt forklare, hvad det er, der sker lige nu. 
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.