Danmarks -måske- mindste julestue

I december danner Næssundfærgen rammen om Danmarks måske mindste julestue.

Her byder frivillige hele december igennem hver dag fra kl. 15.00 og frem til kl. 17 på dejlig gløgg og julesmåkager. Der er kaffe på kanden til dem, der har fået gløgg nok. Første dag i julestuen er d. 1. december.

– De ”mange” kvadratmeter i færgens passagerrum vil ”bugne” med mange gode tilbud fra vores Tax-free shop, der har særlige juleprodukter på hylden. Vi byder blandt andet på en mandelgave pakke, der sikrer at både voksne og børn blive glade, fortæller formanden for Næssundfærgens Venner, Henrik Olsen.

– Vores trofaste pendlere skal også føle det er jul på pengepungen, da vi igen i år sætter et særligt julerabatkort til salg fra 1. december. Her får man ekstra rabat på overfarten, samt en gave til en værdi af minimum 100,- fra butikker i området omkring færgen – både på Mors og i Hurup Thy.

Foto: Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top