Danmarks Fiskeriforening: Fiskeriet skal sikres plads på havet

Mens kampen om pladsen på havet vokser, efterlyser Danmarks Fiskeriforening nu en mere målrettet planlægning, der sikrer fiskeriets fremtidige muligheder side om side med blandt andet havvindmøller og beskyttede havområder.

Formand Svend-Erik Andersen bakker op om ønsket om bedre havplanlægning, men advarer mod at oprette endnu et rådgivende organ.

– Vi skal blive bedre til at planlægge på havet, så der er plads til de mange aktiviteter. Men vi har allerede en lang række råd, partnerskaber og fora, der beskæftiger sig med området. Det, der mangler, er ikke flere aktører – det er, at politikerne rent faktisk lytter til interessenterne og sikrer reel sameksistens, siger han.

Debatten er blusset op efter forslag om at etablere et egentligt havråd til at rådgive om fremtidens anvendelse af havet. Her peger Danmarks Fiskeriforening i stedet på en såkaldt ”blå trepart” som løsningen.

Ifølge Svend-Erik Andersen skal en blå trepart være med til at sikre fiskeriet klare rammer og adgang til de vigtigste fiskeområder.

– Fiskeriet skal have sin plads på havet. Vi har brug for en langsigtet løsning, hvor der både er plads til beskyttelse, energi og et effektivt fiskeri. Hvis vi kan fiske effektivt, giver det både et mindre klimaaftryk og en mindre påvirkning af havmiljøet, siger han.

Han fremhæver samtidig anbefalingen fra Fiskerikommissionen om at udpege fiskeriets kerneområder som et vigtigt redskab til at skabe sikkerhed for erhvervet.

Samtidig understreger formanden, at fiskeriet er klar til den grønne omstilling. I den forbindelse har Danmarks Fiskeriforening store forventninger til det nye fiskeripartnerskab, som netop har holdt sit første møde.

– Vi skal finde de løsninger, der både sikrer et sundere havmiljø, stærke fiskebestande og et endnu mindre klimaaftryk fra fiskeriet. Det arbejde er vi klar til at tage ansvar for, slutter Svend-Erik Andersen.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

8.-klasse prøvede kræfter med kommunalpolitik på Mors

Hvordan prioriterer man mellem flere lærere, flere ansatte på plejecentrene eller en ny sportshal? Det spørgsmål fik en 8. klasse mulighed for at tage stilling til, da borgmester Jens Dahlgaard inviterede eleverne til ungdomskommunalbestyrelsesmøde på rådhuset.
2 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy henter rutineret profil: Tidligere Bundesliga-spiller skal styrke højre back

Mads-Peter Lønborg kommer til Thy og Mors efter en stærk sæson i Aarhus Håndbold.
4 min read
Job & Erhverv, Mors, Regionalt, Topnyheder

Morsø-virksomhed automatiserer intern transport hos Priess

Global AGV på Mors har leveret en selvkørende truck til Priess A/S ved Skive, som nu har overtaget en række rutineprægede transportopgaver i produktionen.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.