Dahlgaard peger på Henning Sørensen

Demokratisk Balances Socialudvalgsformand Michael Dahlgaard peger på Venstres Gruppeformand Henning Sørensen som sin efterfølger, når Dahlgaard går af den 19. januar.

Det skriver Morsø Folkeblad.

Når Demokratisk Balance peger på Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen Henning Sørensen i stedet for Venstres næstformand i Socialudvalget Peter Therkildsen, der også er medlem af Regionsrådet, skyldes det ifølge Dahlgaard udelukkende, at Henning Sørensen er medlem af kommunens økonomiudvalg og at det er naturligt, at et område med et budget på en halv milliard kroner ud af kommunens samlede budget på godt 1,1 mia. kr., har en placering i dette udvalg også.

Det er dog de enkelte medlemmer af socialudvalget, der kan pege på, hvem man vil have som formand og det sker den 19. januar.

Forfatter

Related posts

Top