Dårligt politisk klima mellem Thy og Mors

Thisted og Morsø Kommuner har i det seneste års tid været på kant med hinanden flere gange.

Først udlod Thisted Kommune at bakke Morsø Kommune op i bestræbelserne på at bevare sygehuset i Nykøbing. Lige nu kæmper politikerne i Thisted Kommune en kamp for at bevare sygehuset i Thisted, mens der er larmende tavshed fra Mors.

Da Næssund Færgen skulle lukkes ned, endte “aben” på politikernes bord i Thisted i og med, at de var sidst til at give færgen den sidste olie på trods af, at det reelt var Morsø Kommune, der pressede på for at lukke færgen. Og det har man aldrig helt glemt i Thisted.

Herudover har der været slagsmål omkring affaldssamarbejde og flere andre ting.

Oveni i det kommer det flere kilder i kommunalbestyrelserne på Mors og i Thisted kalder for “et historisk dårligt samarbejde” mellem de to Venstre-borgmestre Lene Kjelgaard Jensen (Thisted) og Hans Ejner Bertelsen (Mors).

Flere peger på, at netop det dårlige forhold gør, at der mangler fælles fodslag selv i sager, hvor det er åbenlyst, at det vil være i alles interesse at bakke op.

– dermed ender det i politisk “tag for sidst” og det er ødelæggende for Thy Mors, lyder den samstemmende analyse fra flere lokale politikere i og udenfor Venstre.

De peger samtidigt på, at medarbejderne i de to kommuner i det daglige har et rigtigt godt samarbejde og er forholdsvis uberørte af “den politiske tumult”.

Der er valg til kommunalbestyrelserne i november næste år.

Forfatter

Related posts

Top