Da 52-årig så politiet vendte han rundt og kørte ind i et træ

En 52-årig mand fra Snedsted-egnen havde ingen interesse i at tale med Politiet tirsdag eftermiddag.

På Tvorupvej i Thy besluttede en patrulje kort før kl. 17 at udføre rutinemæssige kontroller af de forbipasserende trafikanter.

Da den 52-årig mand opdagede det, besluttede han sig for at vende bilen og køre tilbage hvor han kom fra. Inden patruljen nåede at reagere på den suspekte handling, kørte den 52-årige ind i et træ.

En efterfølgende alkometertest afslørede hans mangel på interesse i at tale med ordensmagten. Hans promille var nemlig “betydeligt over det tilladte”, lyder det fra lokalpolitiet i Thisted.

En blodprøve skal nu fastslå mandens præcise promille. Manden slap uskadt fra mødet med træet.

Arkivfoto: Politiet

Forfatter

Related posts

Top