CSK leverer 2200 ton stål til norsk lufthavn

Når man går i den nye terminal i Oslo´s lufthavn Gardermoen fra 2017, kommer en del af byggematerialet fra CSK Stålindustri A/S i Thorsted i Thy.

Thy-firmaet leverer de i alt 2.200 tons bærende stålkonstruktioner, skriver Thisted Dagblad.

Indtil nu er en trediedel af ordren leveret, og CSK har 10-15 mand ansat i Norge, hvoraf en del af den arbejder med lufthavnsprojektet.

I det hele tager er der godt gang i den hos CSK Stålindustri A/S, der også leverer 4800 tons bærende stålkonstruktioner til Bryghus-projektet i København ved Langebro og Frederiksholms Kanal.

Forfatter

Related posts

Top