Coronakrisen rammer nordjyske unge hårdt

Nordjylland er den hårdest ramte region i Danmark, når det kommer til hvor mange personer der har mistet sit arbejde på grund af coronakrisen.

I Nordjylland topper alle aldersgrupper ledighedstallene under coronakrisen, men især nordjyder under 30 år har i højere grad meldt sig ledige end samme aldersgruppe på landsplan.

Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kigget på, hvor mange personer i fire aldersgrupper, der har meldt sig ledige i perioden fra 9. marts til 31. maj.

Blandt Nordjyllands unge udgør antallet af nyledige 6,2 procent af beskæftigelsen. Det er det højeste niveau af nyledige blandt alle aldersgrupper på tværs af arbejdsmarkedsregionerne.

Til sammenligning udgør antallet af nyledige unge 5,2 procent på landsplan.

Nordjylland er samtidig den arbejdsmarkedsregion, hvor relativt flest har meldt sig ledige siden coronakrisens udbrud. 14.000 personer svarende til 4,9 procent af de beskæftigede i Nordjylland har meldt sig ledige i perioden fra 9. marts til 31. maj.

Tallet for hele landet er 4,3 procent.

Forfatter

Related posts

Top