Corona-krisen koster Jesperhus millioner i aflysninger

Jesperhus Feriecenter har grundet corona-krisen valgt for anden gang at udskyde åbningen – denne gang helt frem til den 1. maj. Det betyder, at i alt 1.400 bookinger bliver påvirket med udsigt til et tab på et par millioner til Jesperhus.

Af facebook fremgår det, at april måned i Jesperhus aldrig har været booket bedre end det er tilfældet i år, hvilket har betydet at beslutningen om at udskyde åbningen endnu en gang har været tung:

– Det vigtigste er at tænke på sikkerheden og vores kunder, og derfor har vi valgt at tage det tab, som det i første omgang vil bringe, fortæller direktør Peter Overgaard til TV Midtvest.

De gæster der har booket et ophold, men som nu ikke kan komme afsted vil alle få tilbudt at få refunderet sine penge. Og Peter Overgaard håber da også, at de fleste har lyst til at ombooke til et senere tidspunkt.

Jesperhus har grundet udskydelsen af åbningen valgt at forlænge sæsonen i efteråret, og forbereder sig allerede nu på både et halloween- og et juletema. Derudover vil der være vinteråbent i feriecenteret næste år.

LÆS OGSÅ:

Jesperhus udskyder sæsonstart og lukker delvist ned

 

Arkivfoto: Jesperhus

Forfatter

Related posts

Top