Corner Vest: 37 kunstnere udstiller i Thy og på Mors

Morsø Kunstforening, MK61 i Nykøbing og Kunstforeningen Det Ny Kastet i Thisted er gået sammen om en ambitiøs udstilling med 37 kunstnere fra kunstnersammenslutningen Corner.

Udstillingen sker i forbindelse med kunstnersammenslutningens 90 års jubilæum, og det er første gang Corner, som samlet gruppe, udstiller udenfor København.

I alt 419 værker vises fordelt på de to udstillingssteder, og for at få det samlede overblik er der god grund til at besøge både Nykøbing og Thisted, lyder det fra arrangørerne.

– Den røde tråd i Corner har været at skille sig ud ved at favne, rumme og vise den kunst, der ikke nødvendigvis råber højest, men på mere subtil vis finder motiv og inspiration i det som mange går glip af i en travl og larmende verden, fortæller formand for Morsø Kunstforening, MK61, Niels Otto Degn.

Corner er en international kunstnersammenslutning med et helt lokalt islæt, nemlig morsingboen Kirsten Klein.

Kirsten Kleins fotografier kan ses i Thisted.

Udstillingerne løber frem til 12. juni.

Foto: Morsø Kunstforening, MK61

 

 

 

Forfatter
Top