Coop fjerner låg på Creme Fraiche – reducerer 15 ton plast

Coop har fjernet plastlåget på creme fraiche fra vareserien ”Coop”. Det giver en reduktion på godt 3 gram plast per produkt. Det lyder måske ikke af meget, men når det handler om låget på 4,7 millioner bægre med creme fraiche, så bliver det til en årlig reduktion på hele 15 ton plast. Reduktionen i plast på 4,7 millioner bægre svarer til en CO2-reduktion på 58 ton.

Det har ikke betydning for indholdet eller længden på holdbarheden, at Coop fjerner det traditionelle låg. De nye bægre har i stedet en tynd folie på, der fungerer som låg og sikrer produktets kvalitet. Forbrugerne mærker kun forskellen i skraldespanden: et unødvendigt plastlåg mindre.

Det nye låg kommer på alle creme fraiche fra Coop-serien, det gælder både varianter med 6 og 18 procent. Kunderne kan finde de nye bægre med creme fraiche i alle Coops butikker.

Foto : Coop

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Wool Days Thy lukker efter millionunderskud: 2026 blev sidste festival i Hurup Thy

Wool Days Thy stopper efter tre festivaler i Hurup Thy. Mere end en million kroner i underskud betyder, at strikkefestivalen ikke fortsætter.
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Fantastiske forhold ved Danish Open Championship i Klitmøller

Store bølger og stabil vind gav windsurferne optimale forhold ved første dag af Danish Open Wave and Freestyle Championship i Klitmøller.
2 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning efterlyser ejer af hundedyr tandprotese

Morsø Forsyning har fundet en tandprotese, der sandsynligvis er ankommet med en slamsuger. Nu efterlyses ejeren på Facebook.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.