Chokerende mange lokale unge mænd står uden uddannelse

Helt op imod hver fjerde unge mand Thy, på Mors og i Struer står uden uddannelse otte år efter, de har forladt 9. klasse i 2023, mens det er hver femte i Lemvig og Skive kommuner.

Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der fremskriver udviklingen.

Struer topper listen med 26% af de unge, der står uden en uddannelse otte år efter, de har forladt 9. klasse i 2023, men det er 24% i såvel Thy som på Mors, 20% i Lemvig og 19% i Skive.

Derimod får de unge kvinder en uddannelse. På står 19% af de unge kvinder uden uddannelse otte år efter, at de forlod 9. klasse i 2023, mens tallet er 15% i Skive, 14% i Thy, 13% i Struer og kun 9% i Lemvig Kommune.

Uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne står over for en dobbelt udfordring, hvor der i mange kommuner er en høj andel unge med en ressourcesvag baggrund, som kan have behov for ekstra støtte til at komme godt gennem både folkeskolen og en ungdomsuddannelse, men også ser ind i forsat faldende ungdomsårgange og dermed et vigende elevgrundlag til uddannelserne. Det sætter den lokale uddannelsessektor under pres. 

Den nye gymnasiale ungdomsuddannelse, epx, vil give unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, der kombinerer praktiske og boglige interesser, og på samme tid samler de gymnasiale uddannelsestilbud i campus-løsninger rundt omkring i landet. Det kan bidrage til en stærkere lokal uddannelsessektor og et uddannelsessystem i bedre balance, end det vi står med i dag. 

De lokale uddannelsesteder arbejder alle på at kunne udbyde den nye ungdomsuddannelse epx fra 2030.

Foto : Jeremy McKnight, Unsplash

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

International anerkendelse: Morsø Gymnasium optaget i UNESCO-netværk

Optagelsen placerer gymnasiet blandt en udvalgt gruppe af skoler, der arbejder målrettet med at give eleverne indsigt i globale udfordringer og styrke deres internationale udsyn.
2 min read
Kultur, Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøllerhus rykker tættere på: Politikerne sender millionansøgning til budgetforhandlinger

Udvalget betegner Klitmøllerhus som et godt projekt, men understreger samtidig, at der endnu ikke er taget stilling til, om kommunen også skal bidrage til den fremtidige drift af huset.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Rejsegilde markerede milepæl ved Ismejeriet Thy

Byggeriet omfatter cirka 500 kvadratmeter med kontorer, velfærdsfaciliteter og slusefunktioner.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.