Chief 1 og Pauline gæster Plantagehuset i Thisted

Spillestedet Thy inviterer til to koncertaftener i Plantagehuset, når Chief 1 og Pauline gæster Thisted fredag den 17. og lørdag den 18. oktober. Publikum kan se frem til en weekend med nærvær, gode fortællinger og stærke musikalske oplevelser.

Fredag den 17. oktober optræder Chief 1 med sit akustiske show Nærmere Nær Mig. Efter en succesfuld første akustisk turné, der bød på udsolgte koncerter og begejstrede publikummer over hele landet, vender Chief 1 tilbage til scenen sammen med sine to musikalske følgesvende.
Showet byder på sange fra hele karrieren samt personlige fortællinger fra et langt liv både i og uden for musikken. Chief 1 er kendt for sin umiddelbare formidling og evne til at skabe en tæt kontakt til publikum. Koncerterne er præget af ærlighed, humor og nærvær, og det akustiske format giver mulighed for en mere personlig og direkte oplevelse af hans musik.

Lørdag den 18. oktober er det Paulines tur til at indtage Plantagehuset. Hun tager publikum med ind i sit særegne musikalske univers, når hun besøger Thisted som en del af sin kommende Fuld Opløsning-tour. Pauline fik sit gennembrud i 2021 med singlen Ny Og Næ, som blev P3’s Uundgåelige, og hun har siden markeret sig som en af Danmarks mest interessante nye artister.
Hendes debutalbum Noget For Nogen modtog fem stjerner i GAFFA, som beskrev hendes musik som en balance mellem det vilde og det skrøbelige. Med sange som Sommer i december (feat. Burhan G), Den Lykkelige Ungdom og Undskyldhar hun opnået både radioplay og anerkendelse fra publikum og anmeldere.

Pauline har de seneste år turneret flittigt og spillet på flere af landets store festivaler, herunder Smukfest i 2024. Hendes koncerter er kendt for en særlig stemning, hvor publikum inviteres ind i et ærligt og stemningsfuldt rum, båret af stærke tekster og et melodisk udtryk.

Med to så markante og vidt forskellige artister på programmet byder Spillestedet Thy på en weekend, der rummer både erfaring, energi og musikalitet på højt niveau.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning: Vi tager dit lort seriøst

Der bliver både mulighed for at komme tæt på kloakken, smage på drikkevandet og få en pølse, når Morsø Forsyning inviterer til åbent hus fredag 18. september.
2 min read
Thy, Topnyheder

N8 reddede ikke bare mig. Det gav også min familie håbet tilbage

For mange er Sengeafsnit N8 i Thisted blot et psykiatrisk sengeafsnit. For Dorte Pedersen og hendes familie er det et sted, der blev afgørende for, at hun stadig er her i dag.
5 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

TRI og Lyspunktet kæmper om prisen Årets Fiskeret

To restauranter fra Thy er med, når nogle af landets bedste restauranter i efteråret kæmper om titlen som Årets ret med fisk & skaldyr.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.